Du kan betale kontant eller via mobilepay efter endt samtale.
Ved udeblivelse eller afbud mindre end 24 timer før aftalen, bliver der opkrævet fuld betaling.
Priserne bliver reguleret en gang årligt 1. januar.
Da jeg ikke har overenskomst med sygesikringen, kan du desværre ikke bruge din henvisning hos mig.
Du kan betale kontant eller via mobilepay efter endt samtale.
Ved udeblivelse eller afbud mindre end 24 timer før aftalen, bliver der opkrævet fuld betaling.
Priserne bliver reguleret en gang årligt 1. januar.
Samtaler mellem en psykolog og en klient eller et par i parterapi er en kompleks proces. Du eller I kommer med et problem eller er i krise, der er mange følelser på spil, og det kan være svært at skulle se sig selv og sin situation på nye måder.
Derfor er psykologhjælp heller ikke noget, man kan sætte veje og vurdere i traditionel forstand. Når det handler om mennesker, er det umuligt at sige, at hvis vi gør A, bliver resultatet B – og så får du det godt igen. Det er også svært at vurdere, hvad det betyder – at du får det godt. Hvad vil det sige? Det er forskelligt fra person til person.
Alligevel er det vigtigt at måle, hvad du får ud af at gå til en psykolog.
Du går til psykolog, fordi du har et problem eller befinder dig i en krise. Du har en forventning om, at du får professionel hjælp, som betyder, at du får det bedre og øger din livskvalitet. Det har du også krav på – psykologhjælp og terapeutisk behandling er et alvorligt anliggende, fordi det handler om dit psykiske velbefindende og kan have store konsekvenser for dig, hvis der ikke sker en bedring.
For mig som fagperson (jeg er autoriseret psykolog, psykoterapeut og specialist i klinisk sexologi med autorisation fra NACS) er effektmåling vigtigt, fordi jeg kan holde øje med, om behandlingen virker, eller om jeg skal tilpasse behandlingen, så effekten for dig bliver større.
Den måde, jeg foretager effektmåling på, er FIT.
FIT står for Feedback Informed Treatment, som er en metode, der er udviklet af psykolog og Ph.D. Scott Miller.
Formålet med metoden er, at den terapeutiske behandling bliver evalueret, så jeg bliver opmærksom på, om der er noget, der skal forbedres. På den måde er det hele tiden fokus på kvalitet, så du som klient får den størst mulige effekt af dine samtaler med mig.
Det foregår på den måde, at jeg undervejs i behandlingsforløbet vil stille dig nogle spørgsmål, som handler om:
Det giver dig mulighed for at fortælle, om vores samtaler hjælper dig, og om du synes, det fungerer mellem dig og mig. Det giver mig nyttig viden om, hvorvidt jeg er på rette spor, eller der er noget, jeg skal ændre.
FIT-metoden blev udviklet af Scott Miller. Scott Miller er psykolog og Ph.D. Miller afholder workshops og foredrag om FIT og er forfatter til flere bøger, blandt andet “The Heroic Client: A Revolutionary Way to Improve Effectiveness through Client- Directed, Outcome informed Therapy”.
Desuden har han etableret International Center for Clinical Excellence, som er et center for klinikere, forskere og undervisere. Formålet med centeret er at udvikle kvaliteten af behandlingstilbud.
Vil du vide mere om, hvordan effektmåling foregår hos mig, er du velkommen til at kontakte mig.
Når du er klient hos mig, kan det være, at jeg spørger dig, om jeg må optage vores samtale på video.
Der er to grunde til, at jeg bruger videooptagelser i mit arbejde:
Jeg arbejder affektfokuseret og er derfor opmærksom på både, hvad du siger, og hvordan dit kropssprog er. I en her-og-nu-samtale kan det være svært at fange alle signaler. Derfor er det godt efterfølgende at kunne se og høre samtalen igen. På den måde har jeg mulighed for at evaluere, hvad der skete, og eventuelt få øje på, hvordan jeg kan gribe samtalen an næste gang – til fordel for dig, fordi du får en behandling, der er tilpasset dig og dine behov. Her kan du læse mere om min metode.
Som fagperson (jeg er autoriseret psykolog, psykoterapeut og specialist i klinisk sexologi med autorisation fra NACS) er jeg interesseret i hele tiden at udvikle mig professionelt, så jeg kan give mine klienter den bedst mulige behandling.
Ved at optage mine samtaler med klienter på video, kan jeg gense dem sammen med en erfaren kollega til supervision. Sammen med min kollega kan jeg se nye måder at gribe mit terapeutiske arbejde an på.
Jeg spørger dig selvfølgelig på forhånd, om det er i orden med dig, at jeg optager vores samtale på video, så du kan sige nej, hvis du ikke har det godt med det.
Videooptagelser bliver kun set af mig og eventuelt af min supervisor – en fagkollega og selvfølgelig under fuld fortrolighed.
Har du spørgsmål til, hvorfor og hvordan jeg anvender videooptagelser, er du velkommen til at kontakte mig.