I efteråret 2024 udbydes et 5-dages uddannelsesforløb i basal sexologi på i alt 30 timer.
Uddannelsen i basal sexologi er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver den studerende grundlæggende viden i sexologien.
Basisuddannelsen er det første af 3 niveauers kompetenceudvikling inden for sexologi og klinisk sexologi. Basisuddannelsen er godkendt af Scandinavian Sexological Society til certificering i basal sexologi. Efter gennemførsel af niveau 2 Affektfokuseret sexologisk rådgivning, kan der ansøges om certificering i SSS (Certificeret specialist i anvendt bio-psyko-social sexologi). SSS er ansvarlig for at vurdere ansøgningen og udstede certificering. Efter gennemførelse af basisuddannelsen udstedes et deltagerbevis.