Skip to main content

Parterapeutisk Institut

Parterapeutisk Institut blev etableret i 2014 af cand.psych., psykoterapeut
og specialist i klinisk sexologi (NACS), Inger Bugge. Formålet med instituttet er
at uddanne psykoterapeuter i Affektfokuseret Par- og Sexterapi.

Affektfokuseret Par- og Sexterapi

Parterapeutisk Institut udbyder psykoterapeutuddannelsen: Affektfokuseret Par- og Sexterapi.

Med denne uddannelse som baggrund kan du arbejde med klienters psykologiske, relationelle og seksuelle vanskeligheder, og du kan både behandle par og enkeltpersoner.

Affektfokuseret Par- og Sexterapi tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden med teori og metoder hentet fra anerkendte forskere inden for psykologi og klinisk sexologi.

Parterapi og klinisk sexologi er to faglige felter, som hidtil har været adskilt. De tilhører hvert sit videnskabelige paradigme, som ikke kan forenes – men det er heller ikke hensigten.

Hensigten er derimod, at parterapeuten kan rådgive og behandle par med samlivsproblemer på en nuanceret måde.

Med Affektfokuseret Par- og Sexterapi er dette muligt. Ofte hænger problemer i parforholdet nemlig sammen med seksualiteten. Når der er konflikt i relationen, vil det påvirke seksualiteten – og når der opstår seksuelle vanskeligheder har det indflydelse på relationen. Derfor er det hensigtsmæssigt, at parterapeuten har viden, færdigheder og  kompetencer inden for begge områder.

Her kan du høre fra to studerende, der fortæller om, hvordan det er at være på uddannelsen:

Tom, Barnevernspedagog
Studerende på psykoterapeutuddannelsen

Stine, Jordemoder
Studerende på psykoterapeutuddannelsen

Mission & vision

Få et indblik i grundessensen af Parterapeutisk Institut
og læs om ambitionerne for instituttet.

Mission

Parterapeutisk Institut tilbyder som de eneste i Norden en unik uddannelsesmulighed inden for psykoterapi, parterapi og klinisk sexologi.

Undervisningen på uddannelsen er forskningsbaseret og varetages af specialister inden de enkelte fagområder, der besidder den nyeste viden. Derigennem uddanner vi psykoterapeuter med et højt faglig niveau, der besidder kompetencer, viden og færdigheder til at arbejde integreret med psykoterapi og affektfokuseret sexologisk rådgivning.

Vision

Parterapeutisk Institut vil arbejde for, at parterapi og klinisk sexologi i højere grad bliver anset for sammenhængende videnskaber, der ikke kan skilles ad som to forskellige genstandsfelter, hvilket der ellers hidtil har været tradition for.

Derfor vil vi tilbyde en psykoterapeutuddannelse af høj kvalitet, der kombinerer parterapi og sexologi og således bidrage til, at de to genstandsfelter i stadigt større omfang ses som sammenhængende og nødvendige at arbejde integreret med.

Om kvinden bag instituttet

Parterapeutisk Institut blev oprettet af Inger Bugge i 2014, hvor hun i dag er studieleder og en af de faste undervisere.

Inger Bugge er cand. psych. (med autorisation), psykoterapeut og specialist i klinisk sexologi (NACS). Desuden er hun EFS  & ESSM certificeret Psyko-Sexolog (ECPS).

I sin egen praksis har Inger Bugge gang på gang erfaret, at parrelationer og seksualitet er tæt forbundne.

Derfor undrede det hende, at der ikke fandtes en uddannelse, som kvalificerede psykoterapeuter til at arbejde med både samtaleterapi og sexologiske problemstillinger. Derfor besluttede hun at etablere sit eget institut.

Inger Bugge står bag Parterapeutisk Institut